Gung Ho blev dannet i sommeren 1995 af sangskriveren K.I.M. og trommeslageren Rene Odgaard, som begge havde en fortid i det hedengangne dansk/Islandske syrerockband Julia Dream.

De to Odense-musikere havde efter deres tidligere bands sammenbrud lyst til at prøve kræfter med en tungere og mere hypnotisk form for rockmusik end det før havde været tilfældet. Den fælles musikalske ide var at forene hypnotiske "techno-agtige" grundfigurer, med et teatralsk og billedrigt musiksprog.

Efter kort tid kom bassisten Ulrik Andersen med i projektet, og udtrykket begyndte så småt at forme sig. Ulrik Andersen havde en fortid som bassist i pop/rockbandet Broken Poetry, men havde tidligere spillet som både guitarist og bassist i diverse heavyrockbands.

Trioen havde hurtigt en række sange klar og snart stod de på scenen i det "Gamle Posthus" i Ringe. Bandet var klar til flere udfordringer, og en gammel drøm om at sammendrage klassiske instrumenter med rockinstrumenter blev bragt til live med kontrabassisten Alan Hansens indtræden i orkestret. Det blev dog kun til eksperimenter i øvelokalet, idet Ulrik Andersen valgte at forlade bandet til fordel for et længerevarende ophold i Spanien. Alan Hansen forlod kort tid efter bandet p.g.a tidsmangel.

De to grundlæggere teamede op med bassisten Stig Weinholdt som dermed forlod det lokale "hippie-rockband", Mockingbirds, og med sit karakteristiske hypnotiske basspil passede godt ind i Gung Ho´s ide-univers.

Trioen begyndte så småt at føle sig begrænset af trioformen og blev enige om at bringe keyboardspilleren Brian Eliasen (ex-Broken Poetry) ind som både tangentspiller og operatør af diverse båndoptagere, smalfilmsapparater, rytmebokse og alt hvad der kunne skabe enten lyd eller billede.

Bandet spillede herefter en række vellykkede koncerter, hvor der for alvor blev gjort brug af de effekter og teatralske virkemidler som de nu havde til rådighed. Det varede ikke længe før forsanger K.I.M. blev træt af at spille guitar, han mente ikke at han kunne koncentrere sig nok om det sangmæssige udtryk og valgte derfor at lægge guitaren fra sig.

Ulrik Andersen var i mellemtiden kommet hjem fra Spanien og blev hurtigt kaldt ind, denne gang som guitarist. Med Andersens originale og storladne guitarspil fik bandet endnu en dimension udi det teatralske udtryk, og det var her grundstenen til den lyd der kendetegner Gung Ho blev lagt.

Bandet spillede endnu en række koncerter forskellige steder på Fyn. Pudsigt nok havde bandet endnu ikke spillet i Odense, men det blev der rådet bod på nu. Bandet opførte en stort anlagt konceptkoncert på Badstuen i Odense, hvor de teatralske elementer blev understreget af filmforevisning og en teateragtig opsætning af scene og stole, således at det ikke var muligt at stå op til koncerten. Koncerten blev en stor succes og Gung Ho´s koncertkoncept begyndte at tage form.

Herefter gik det hurtigt fremad med bandets koncertvirksomhed, Gung Ho var nu begyndt at bevæge sig uden for fyn, og spillede en lang række koncerter i Jylland, før de landede i Odense igen.

Efter deltagelse i Venue´96, besluttede bandet at prøve lykken ved DM i Rock 96, og meldte sig derfor til de indledende runder som foregik på rytmeposten i Odense. Bandet vandt den indledende runde og derefter semifinalen, begge gange på dommerstemmer, og befandt sig kort tid efter i Pumpehuset i København, hvor finalen blev afholdt. Gung Ho sluttede finalen med en tredjeplads og kom derved på CD for første gang, idet musikbladet gaffa udgav en CD med alle orkestrene fra finalen,"Live and final, vol.2".

Nu tog det for alvor fart og Gung Ho spillede en lang række koncerter, denne gang i hele landet, og i flere tilfælde i selskab med kendte danske og udenlandske navne. Gung Ho begyndte at slå sit navn fast som et udadvendt syrerockorkester der spillede indadvendt musik, og vandt stor anerkendelse som et godt liveband blandt fans, især fra Jylland, men også fra andre steder i landet . Musikken var fortsat i rivende udvikling, og nogle enkelte rock og popnumre var også gledet ind i repertoiret, enkelte numre var nærmest techno, idet brugen af trommemaskiner, sequence havde sneget sig ind Koncerterne var succesfulde og velspillede, uden undtagelse, og bandet havde hele tiden et nyt spillejob at se frem til, og det var på den baggrund at Gung Ho besluttede sig for at gå i studiet, med det formål at indspille deres eget album.

I efteråret 1996 startede indspilningerne til Gung Ho´s første, og til dato eneste album "TO". Indspilningen foregik i et gammelt studie i midten af Odense og kom til at vare to uger. Det hele foregik med Gung Ho´s, på daværende tidspunkt, næsten faste lydmand Claus Pedersen, som både tekniker og medproducer. Gung Ho oprettede i den forbindelse det lille selskab Hunger Records, udelukkende med det formål at udgive egen produktion. Ideén var selv at styre bandet og selv have kontrol med musikken, i alle faser af produktion og markedsføring af "TO", og sagt med andre ord, " være herre i eget hus".

"TO" blev udgivet i starten af 1997, og på trods af gode anmeldelser, rimelig airplay og en lang række koncerter, gav den ikke den exponering som bandet havde håbet på, og lagt masser af energi i. CDèn solgte ikke særlig godt, og arbejdet med selv at fungere som sælger, distributør og inkassator blev efterhånden uoverskueligt for orkestret, og Hunger Records gik langsomt, men sikkert sin undergang i møde. Midt i det hele forlod bassisten Stig Weinholdt bandet for at søge nye udfordringer. Hunger Records lukkede i sommeren 1997, mens bandet havde travlt med at prøve stribevis af nye bassister, og stadigvæk opretholdt en begrænset koncertvirksomhed, som regel med Stig Weinholdt som gæstebassist.

I september '97 blev Gung Ho udvalgt til at deltage på ROSA's årlige CD med spændende opkommende bands fra Danmark. Secrets 10 var bandets første mulighed for at blive hørt uden for landets grænser, da "TO" kun blev distribueret i Danmark.   

Henimod slutningen af 1997 kom Dan Holm Jensen med som bassist. Med ham spillede bandet en ny række koncerter rundt omkring i landet, indtil samarbejdet ophørte i starten af 1998 pga. musikalsk uenighed. Bandet prøvede endnu engang et hav af bassister og spillede enkelte koncerter, stadigvæk med Stig Weinholdt som gæstebassist.

I foråret 1998 kom Søren Markersen med som fast bassist i bandet, og nåede da også at spille en god række koncerter før samarbejdet ophørte i efteråret 1998. Søren der var "gammel" sømand havde besluttet at han ville ud at sejle igen, og det gjorde han.

I efteråret 1998 gik Gung Ho igen i studiet, denne gang i det, på det tidspunkt næsten nye, Neverland Recording i Odense. Denne gang med Produceren Peter Sund, som K.I.M og Rene Odgaard havde mødt i forbindelse med deres medvirken i " Fællesmønt", et projektband som var opstået i forbindelse med, netop Peter Sunds arbejde i Neverland studierne.

Gung Ho indspillede denne gang en single, bestående af to nye numre, som samtidig betegnede en helt ny lyd og på flere punkter også en helt ny stil. Gennem samarbejdet med Peter Sund lykkedes det for første gang Gung Ho at ramme nøjagtig den lyd som havde været målet for studio-opholdet, og som skulle indikere den nye stil som bandet var på vej ind i. ??

Fortsættelse følger. . . . . . . .